Häradsskär er den sidste forpost for den brede Östgöta-øgruppe i syd. Her møder du det åbne hav med en endeløs horisont fra de nøgne klipper, hvor Heidenstam fyr fra 1863 guider sejlere på vej mod kysten. Det kan være lidt af et eventyr bare at komme hertil i kajak. Du kan overnatte i et af hytterne på øen, hvis du bestiller på forhånd eller medbringer dit eget telt.

Start og slut: Fyrudden, en fiskerihavn uden for Valdemarsvik; alternativt Eköns camping med kajakudlejning lige syd for Fyrudden.

Længde: 22 km tur/retur

Sværhedsgrad: Medium på grænsen til svært. De sidste 3 kilometer ud til Häradsskär går over åbent vand udsat for elementerne.

Turen byder på: Finskuren skærgård, Sandö fyr ved sejlrenden ind til skærgården, lagunen, åbent hav, gammel lodsstation og Heidenstam fyr på Häradsskär.

Kajakudlejning: Ostkusten kajak, Kustcamp Ekön, Gryt. www.ostkustenkajak.se; telefon: 073-0410388

Min padletur

Fra Fyruddens havn krydser jeg den åbne bugt lige østpå mod Kättilö, en af ​​de helårsbeboede øer i denne del af skærgården. Jeg følger øens vestkyst sydpå ned til den sydligste kappe, Bådudden. Her skimter jeg åbent hav mod syd mellem Kviholmen og Lilla Barnsö. Det er sidst på eftermiddagen, og med en varmende sol bag mig, har jeg besluttet at tage en aftenpajling til Häradsskär for at mærke det åbne hav og nyde den smukke solnedgang til søs. Dagens bølgespil forstærket af eftermiddagens havbrise giver stadig en noget ujævn tur, når der ikke bydes på læs bag øer og skær. Men nord for Barnsö er det læ. Jeg kommer ud i den ydre sejlrende i skærgården fra syd. Kun få sene sejlere forstyrrer stilheden på den ellers ret befærdede vandvej. Sandö fyr viser indsejlingen fra syd og her er åbent hav til styrbord. Efter Vässlingsö padler jeg hurtigt ind i Alsundet og drejer til højre ind i lagunen som er omgivet af Lisselfjärd og Ekholmen i syd og Långholmen i nord. Dette er et populært sted for sejlere, men lige nu er det stille og fredeligt. Ingen både i sigte. Det er ved at blive mørkt, da jeg sætter kursen direkte mod Häradsskär over åbent vand. Nu har bølgerne lagt sig. Der er stille og roligt. Et fantastisk lyserødt aftenlys hviler over vandet. Fyrtårnet og lodsudsigten på Häradsskär skiller sig skarpt ud mod horisonten tre kilometer længere ude på havet. Jeg går i land i den lille havn på den vestlige side af Häradskär. Et godt alternativ til at gå i land er ellers i sundet mellem Häradskär og Stångskär. Det er bedst at komme fra nord, da den sydlige indgang er på grænsen til at være for lav til at passere. På Stångskär, under fyrpersonalets gamle boliger, er der en jævn græsflade at lande på. Udsigten fra klipperne over havet er nærmest magisk i det sene aftenlys, der reflekteres i tårnvinduet på lodsudkigsposten. Fyrtårnet består faktisk af to øer, Häradskär og Stångskär, forbundet med hinanden via et spænd. Men jeg har ikke tid til at udforske dette nærmere denne gang. Jeg går ind i kajakken igen efter en kort madpause og starter hjemrejsen samme vej som jeg kom. Nu på vej tilbage er vandet helt stille. Øernes mørke silhuetter reflekteres i vandet, og de resterende skygger bliver længere. Sandö fyr ved stien ind i skærgården fra syd skiller sig dog godt ud. Det bliver næsten mørkt, inden jeg ankommer til Barnsö, hvor jeg slår kuppelteltet op på en sten på den sydvestlige side af øen, hvor jeg tidligere overnattede for mange år siden.

Næste morgen byder på solskin og svag vind. Den åbne bugt Flisdjupet i syd er rolig, søen rejser sig i tunge blide dønninger. Der er ingen problemer at starte. Jeg følger sydsiden af ​​rækken af ​​øer, der afgrænser den tætte skærgård mod nord mod det åbne hav mod syd. De klippefyldte sydstrande Kviholmen og Skrakholmen passeres på styrbord side. Skråt agterud kan jeg skimte silhuetten af ​​fyret og radarmasten på Häradskär i modlys. Jeg krydser Flisörännan over til Eköns camping- og badeplads, hvor jeg går i land ved siden af ​​kajakudlejningen. Jeg tager et hurtigt bad ved pontonen lige udenfor og laver noget suppe i kabyssen, inden jeg kravler tilbage i cockpittet. Jeg padler gennem Flisörännan mod nord. Her løber den indre vandvej langs kysten, så bådtrafikken kan nogle gange være livlig. Nu er det roligt, kun få lystbåde passerer i roligt tempo. Foran mig ligger nu Fyruddens havn. Jeg runder molen og padler ind fra nord til rampen på nordsiden af ​​havnekomplekset. Ingen andre både blander sig her. Jeg går i land og trækker kanoen op, så den ikke er i vejen.

Områdets historie

Häradskär og Stångskär danner deres egen lille øgruppe i den fjerne ende af havstriben. Nu er der ingen fastboende tilbage, men der har været mennesker her i flere hundrede år. Allerede i den tidlige middelalder opholdt sig fiskere her sæsonmæssigt. I 1697 blev det bestemt, at Häradsskär skulle have en fast grund. I 1775 boede syv lodsfamilier på øen. På Stångskär var der et tidligt stangmærke i form af en høj stang med en hvid tønde i toppen. Pælemærket er allerede nævnt i 1600-tallet og har givet øen sit navn. I 1745 blev den erstattet af båk, dengang anset for landets smukkeste. I 1863 blev fyret erstattet af et Heidenstam-fyrtårn i jern og dermed rykkede fyrpersonalet ud til Stångskär og indbyggertallet steg dermed yderligere. I årene 1888-1935 boede her så mange mennesker, at der var brug for en skole. I 1960 blev fyret elektrificeret og krævede således ingen bemanding. Lodsningen fortsatte frem til 1968. Fyret er et såkaldt forankringsfyrtårn, fra havet skulle man ved hjælp af fyrets karakter kunne finde sin position sikkert og røre ved kysten og vandløbene nærmest kysten. Andre typer af fyrtårne ​​er led beacons og single beacons. Øerne blev befæstet under Anden Verdenskrig og Den Kolde Krig. I dag er dette blevet fjernet eller revet ned. En moderne halvtreds meter høj radarmast står dog tilbage, som tilhører forsvaret.