Kunstnerne Bruno Liljefors, Anders Zorn og Albert Engström, luftbaronen Carl Cederström, avismanden Torsten Kreuger (bror til finansmanden Ivar) kunne ikke have taget fejl, da de flyttede deres jagteventyr til Bullerö og det omkringliggende øhav i begyndelsen af ​​kl. det sidste århundrede. Noget særligt må have tiltrukket dem. Og meget sandt! Her slutter den ydre skærgård. Udenfor i øst er havet åbent. Indenfor adskiller den brede Bulleröfjörður den indre skærgård. Mod vest, langt mod fastlandet og den indre skærgård, rager Nämndös skovgardiner. Bullerö hviler i ensom majestæt i den yderste havstribe. Bruno Liljefors jagthytte beliggende på en gammel høeng og med et glimt af havet står stadig tilbage, nu rummer et museum.

Start og slut: Brofæstet ved broen over til Hölö lige syd for Stavsnäs. Parkering mangler. Det bedste er at blive transporteret hertil og afhentet. Et alternativ er Björnö naturreservat eller Björkviks anløbsbro på Ingarös sydspids.

Længde: 36 km

Sværhedsgrad: Midler. I blæsevejr svært

Kort: Terrænkort over den sydlige Stockholms skærgård i målestoksforhold 1:50.000.

Turen byder på: Ytterskärgård, museum om Bruno Liljefors, åbne bugter, åbent hav

For at undgå den tunge bådtrafik ved Stavsnäs har vi søsat vores kajakker i sundet ved Hölö-broen lidt længere mod syd. Vi padler gennem en smal kanal mod syd og runder snart den sydlige spids af Hölö. Den store brede Nämndöfjärden ligger åben foran os. Men bølgerne er høje. Vinden er frisk og sydlig og bådtrafikken er tæt. Det er weekend i ferietid. Vores lille gruppe tøver, før de krydser bugten. Vi driver med hjertet i halsen langs Hölös stejle og ugæstfri klippekyst. I tilfælde af en kæntring er der ingen steder at gå i land. Vi når næsten halvvejs tilbage til Stavsnäs, før vi tager mod til os og, i en midlertidig afbrydelse i bådtrafikken, padler over Nämndöfjärden så hurtigt vi kan. Vi holder gruppen samlet primært for at blive set bedre men også for at være forberedt på en såkaldt kammeratredning, hvis nogen kæntrer i den ujævne sø. Munkön naturreservat på den anden side af bugten tillader ikke camping. Men på øerne øst for det, f.eks. Der er muligheder for limskærere. Næste dag går vi gennem det næsten tilstoppede smalle sund mellem Söderholmen og Ladholmen. Via Aspöns nordspids, efter at have rundet fuglebeskyttelsesområdet omkring Stora Finnholmen, krydset sejlruten nordpå mod Sandhamn og rørt ved Melskären, når vi næste morgen den gamle bygd på den sydlige del af Bullerö. De gamle træhuse krummer sig tæt sammen under nogle høje løvtræer blandt klipperne inde på dampbådsmolen. Her boede oprindeligt nogle få fiskerfamilier, men nu bor opsynsmanden her. I husene ved siden af ​​tilbydes vandrehjemsovernatning til et mindre antal gæster. For kajakker er det bedst at gå i land i bugten lige nord for dampskibsbroen.

Opsynsmandens bolig ved Bullerö mole.

Waxholm III bryder spejlvandet

I vest ser himlen ud til at blive mørkere hurtigt. Vi tager det sikkert før det usikre, pakker hurtigt vores pinaler og kravler ind i kajakkerne for hurtigt at komme tættere på den indre skærgård igen inden natten falder på. Vi vil ikke være strandet herude, hvis vejret bliver dårligt. Lyden af ​​en bådsirene får os til at kigge op og kigge ud mod bugten. Langsomt, langsomt, som i ultrarapid, glider Strömma Kanalbolagets "Waxholm III" mod øen for at røre anløbsbroen. Et nærmest andægtigt syn. Der er stille og helt vindstille. Vandet er klart og har en gråbroget tone, der falder sammen med himlens. Den røde kant omkring skorstenen er det eneste, der bryder den grå farveskala. Bortset fra en kajakroer i rød redningsvest, der vader til bagbord. Et øjeblik står tiden stille. Besværgelsen er brudt, og vi når at krydse Bulleröfjärden, før regnen kommer. Vi følger sundet mellem Kalvholmen og Långskär med et rigt fugleliv op til Melskären hvor vi igen overnatter.

Da vi så igen kommer over Nämndöfjärden, er al trafik blæst væk. Lave skyer med regnen bogstaveligt talt hængende i luften, frisk vind og almindelig hverdag indbyder ikke til sejlere. Men for os er det fantastiske forhold - Det er varmt nok, da vi hele tiden skal arbejde med arme og overkrop. Medvind byder på adskillige muligheder for surfing. Og måske frem for alt får vi øgruppen næsten for os selv. Skærgårdslægens kendte båd er den eneste, vi så møder, inden vi drejer ind bag Hölös nordspids og må ligge helt ned til broankerpladsen, hvor vi lukker cirklen og er tilbage ved udgangspunktet.

Bullerön er en ø på knap en kvadratkilometer i Nämndö sogn i Värmdö kommune og ligger yderst i søbæltet i Stockholms skærgård. Øen er hovedøen i Bullerö skærgården og er en del af Bullerö naturreservat, som omfatter 900 øer, vige og skær med mellemliggende bugter. Reservatet forvaltes af Amtsstyrelsen, som har en tilsynsførende på øen, hvor der også er et herberg. Kunstneren Bruno Liljefors købte Bullerö i 1908 og gjorde øen til familiens sommerparadis. Hver sommer inviterede han kendte gæster dertil, hvilket bidrog til at popularisere skærgården for Stockholms overklasse. Siden 1967 har øen tilhørt staten. På øen er der et museum dedikeret til Bruno Liljefors og naturstier. Hvis du ikke padler eller har andre flydeanordninger, kan du komme hertil med taxabåd fra Stavsnäs. Om sommeren er der to ture pr. Bestilling skal ske på forhånd.

Museet dedikeret til Bruno Liljefors på Bullerö.

MS Waxholm III blev bygget i 1903 på Bergsunds skibsværft i Stockholm for at betjene Östgöta skærgården, men blev i 1908 købt af Waxholms nye Ångfartygs AB for at betjene ruten nordpå til Arholma og Öregrund. Albert Engström var en hyppigt set passager om bord. Skibet deltog i den såkaldte Blidösundkrig, da forskellige rederier kæmpede om passagerernes gunst. Under krigen blev båden indkaldt til Marineforvaltningen. I løbet af 1950'erne var Waxholm III en ekstra båd i den indre skærgård. I perioden 1964 – 91 lå skibet som flydende grill i Vaxholm, men blev renoveret og kører nu på bestilling i skærgården.

Olle Persson