Kajakken har sit udspring på verdens største ø

Grønland er verdens største ø. Her bor knap 60.000 indbyggere. Landet er dækket af is op til 3.000 meter tyk. 18 % af landoverfladen, hovedsageligt langs de vestlige og sydlige kyststrækninger, udgøres af et meget goldt, men samtidig smukt og storslået landskab brudt af lange fjorde, der kan strække sig helt ud til indlandsisen. Nogle steder når indlandsisen helt ud til havet, normalt i form af gletsjere. Kajakken stammer fra Grønland. Det var med kajakker, at fangstmændene gik på jagt til søs.

Vi padler i højden af ​​Treriksröset

Vi padler i læen af ​​et øbånd, der grænser mod vest mod Baffin Bay og Davies Strait, som adskiller Grønland fra det nordlige Canada. Det regner og vinden er frisk. Uden for de lave klippeøer driver kæmpe isbjerge langsomt forbi mod syd. Vi, seks padleentusiaster fra Brunnsvikens kanoklub og de to grønlandske guider Ti og Hans, startede for et par dage siden i vores kajakker fra den lille landsby Kangaatsiaq nogenlunde midt på Grønlands vestkyst. Det er først i september, efteråret er længere fremme end herhjemme. Vi er cirka i samme højde som Treriksröset hjemme i Sverige.

Vi kæmper med tidevandet og tester tørdragten

Allerede fra første dag kan vi mærke naturens kræfter. Det indkommende tidevand betyder, at vi næsten ikke kommer noget frem, når vi passerer et stræde trods hektisk padling. Tæt på stranden er det lidt nemmere. Vores inuit-venner råder os i tilfælde af et møde med en hvalros til at padle tæt sammen og se vred ud. Så trækker det væk. Vi får aldrig chancen for at teste denne skøre ting. I en pause sætter jeg pagajen og over kajakken, en lejet, kæntrer jeg og hænger pludselig på hovedet under vandoverfladen. Heldigvis har vi trænet til denne eventualitet. Ved såkaldt T-redning placerer min nærmeste ven sin kajak vinkelret på min og jeg tager fat i hans agterstavn og trækker mig op med et ryk, jeg får hurtigt og tørskoet i den rigtige position. En tørdragt er et must her.

Naturens skønhed og stilhed

Vi overnatter i telte, ofte ved siden af ​​forladte bebyggelser, hvor et lejlighedsvis faldefærdigt hus kan blive liggende som et midlertidigt ly for vinden for fanger. Vores første nat bliver mindre kold, end vi frygtede, men så har vi brugt alt det varme tøj, vi havde med, og kravlet ned i varme soveposer med betydelige liggeunderlag under. Temperaturen falder flere minusgrader, og der er is på vandpytterne ved siden af ​​teltene. Men morgenen er fantastisk. Stille vind. En lavtliggende sol kaster et gult, varmt lys over fjorde og nøgne fjelde. Stilheden og ensomheden føles overvældende. Den lave buskvegetation i bjergspalterne skinner i farverige efterårsfarver. De fleste nætter er store dele af himlen fyldt med knitrende aurora borealis.

Landsbyer, hunde og slæder

Vi bliver ikke bare i ørkenen. Vi passerer også et par bygder, landsbyer, under rejsen; hver med omkring hundrede indbyggere. Den grønlandske politik har længe været at få folk til at flytte ind i landsbyerne for at give dem nødvendige ydelser som skole, lægehjælp, butikker osv. Familierne kan så få en mere tålelig tilværelse, mens mændene er ude på jagt og fældefangst . Levestandarden er relativt høj. Folk bor i enklere huse, men af ​​god standard. Ledningerne løber på pæle en halv meter over jorden. Rundt om husene står rækker af bundne grønlandshunde, overraskende stille, undtagen når der serveres mad. Hundene er ikke kæledyr. De bruges som trækdyr om vinteren. Slæderne står udenfor hvert hus i forventning om den kommende vinter.

Vi slutter af med at padle blandt isbjergene

Efter vores lange pagaj sejler vi med passagerskib nordpå til Grønlands tredjestørste samfund, Illulissat, der ligger ved Diskobugten og Illulissat Fjord, som er optaget på UNESCOs verdensarvsliste. Gennem fjorden kælver indlandsisen enorme mængder af isbjerge, som efter at have siddet midlertidigt fast ved fjordåbningen fortsætter ud i Atlanten. Vi låner kajakker og padler rundt i området, men i betydelig afstand fra fjordmundingen for ikke at blive udsat for væltende eller kælvende isbjerge.

Olle Persson