Hvis du har kæntret med din kajak, er der en række forskellige redningsteknikker at bruge. Fælles for dem alle er, at du skal øve dig i at bruge disse, så du ved, hvad du skal gøre, og hvad du kan klare, hvis eventyret bliver til en skarp situation. Hvis du er kæntret, bør du først vurdere, om du kan komme i land uden større problemer. Synker du eller står på land, løser du nemt problemerne. Hvis du ikke kan gøre dette, kan du bruge et af eksemplerne på redningsteknikker beskrevet nedenfor.

Rolle

Den type selvredning, som de fleste har hørt om, er Eskimo-turen, eller som det mere almindeligt kendt, rullen. Det er spektakulært og sjovt at mestre, men kræver meget øvelse. Inuitterne i Grønland, ofte kaldet eskimoer, brugte den til at overleve en kæntring uden at falde ud af kajakken, da dette var livsfarligt på grund af det iskolde vand. Deres kajakker har et meget lille cockpit, der er skræddersyet til den person, der bruger kajakken med meget lidt frigang mellem cockpitkanten og padlerens krop for at forhindre vandindtrængning. Med en piskende halvcirkulær bevægelse fra for til agter, gerne med pagajen over vandoverfladen, mens du bøjer overkroppen kraftigt bagud så tæt og parallelt med kajakkens agterdæk som muligt, kan du hurtigt vende tilbage til udgangspositionen uden at komme ud af kajakken. Det er for det meste en teknikmanøvre, uden at der kræves særlig meget kraft. Men den skal altså øves godt og sidde i rygmarven, hvis man skal kunne stole på den.

Brug af float

En væsentligt enklere variant af selvredningsteknik er at bruge en såkaldt paddle float. Det er en oppustelig pude, som du kan have liggende på agterdækket nemt fastgjort til dækslinjerne, så du nemt kan få den af ​​efter en kæntring. Den kan fyldes med luft fra starten eller pustes op efter behov. Efter kæntringen, hvor du flyder ved siden af ​​kajakken, drej den til højre og løsner flyderen fra kajakken. Når den er oppustet, trækkes den over det ene pagajblad Du stikker den anden ende af pagajen under dækslinjerne på agterdækket lige bag cockpittet. Pagajen stikker så ud i en ret vinkel fra den opretstående kajak, hvor flyderen hviler på vandet. Du har så lavet en urigget kano. Glid/klatre op på maven mellem pagajen og kajakken, så du kommer op på agterdækket med overkroppen mod agterstavnen og kropsvægten lidt ud mod støttebenet. Ellers vælter du nemt i den anden retning. Stik dine fødder og ben ind i cockpittet og skru dig rundt og ned til den korrekte position i cockpittet. Tøm cockpittet for vand ved hjælp af en pumpe eller spand, som du burde have let tilgængelig. Hvis I er flere, kan en ven med sin kajak støtte besætningen ved at ligge på den modsatte side af din kajak og holde fast i dit cockpit. En float kan også bruges, hvis du øver dig på eskimo-svinget. Flyderen placeres så på din pagaj, som derved får ekstra løftekraft. På nogle kajakker er der fatninger på siderne til fastgørelse af såkaldte Seawings. Det er lange, smalle flydere, der er fastgjort bag cockpittet ved siden af ​​kajakkens skrog, som så får øget stabilitet. De fleste kajakker mangler dog denne mulighed.

Mats redning

Hvis flere padlere hjælper hinanden, når nogen kæntrer, er den enkleste variant af redningsmanøvren den såkaldte buddy rescue, som igen kan udføres i forskellige varianter. I sin simpleste form, hvor du som padler er faldet ud af kajakken, kommer din ven til undsætning og sammen vælter I den kæntrede kajak rigtigt, mens I forsøger at tømme den for så meget vand som muligt, når den er drejet til højre. Styrmanden placerer sin kajak tæt ved og parallelt, men med stævnen vendt mod agterstavnen af ​​den kæntrede kajak. Han læner sig ind over cockpittet på den tomme kajak og tager et fast greb med begge hænder i forkanten af ​​cockpittet. Tilsammen danner kajakkerne så en slags tømmerflåde, der er stabil og ikke så let vælter. Du rejser dig op af vandet på maven på den modsatte side af kajakken med hovedet mod agterstavnen og vægten mod din partners kajak. Liggende på agterdækket stikker du dine fødder og ben ind i dit cockpit, glider ned med kroppen, mens du drejer til den rigtige position. Eventuelt resterende vand i cockpittet drænes ud med en pumpe eller spand, mens makkeren stadig holder din kajak. . Har du flere kajakker, kan flere komme med på flåden, så stabiliteten øges.

Rumredning findes i flere varianter, f.eks. hvor kammeraten trækker den kæntrede kajak på hovedet over fordækket på sin egen kajak for derved at tømme den væltede kajak for vand. Så placeres den væltede kajak ved siden af ​​kammeratens og du passerer over hans fordæk og kravler ind i din kajak. Dette er mere kompliceret end den simple variant og kræver meget øvelse. En fordel kan være, at den væltede kajak hurtigt bliver tømt for vand.

(Buddy Rescue)

T redning

En teknik, der kræver øvelse på forhånd og skal gøres hurtigt, er T-redningen. Hvis du er kæntret, bliver du i kajakken på hovedet og gør din kammerat opmærksom på, at du vil lave en T-redning i samarbejde med ham ved at banke på dit skrog eller give et andet aftalt signal. Forudsat at kammeraten er tæt på og hurtigt kan mærke din position, placerer han sin kajak vinkelret på midten af ​​din kajak med stævnen tæt på. Du søger selv efter og griber din partners stang og løfter dig selv i den rigtige position. Hold fast i rorpinden, indtil du har en god balance, så du ikke snurrer over på den anden side, hvilket er nemt at gøre. Fordelen ved denne teknik er, at det går hurtigt, man skal holde vejret under vandet, og at man ikke skal forlade kajakken og roligt kan padle videre. Men manøvren skal være hurtig, man skal trænes sammen, og i ujævn sø er det nemt at komme til skade og måske svært at komme tæt nok på hinanden.

(Erik demonstrerer T-redning)

Bugsering

Ved bugsering drejes den væltede kajak først til højre, og der fastgøres en line til stævnen af ​​den. Dette kan forberedes ved, at alle i gruppen får rullet en flydeline sammen og fastgjort til stævnen på den respektive kajak. Den, der bugserer, fastgør rebet om sin krop (eller i en krog eller et reb centralt og tæt på sig), dog således at rebet let kan afkroges. Den, der er i vandet, griber agterstavnen på deres kajak, og hele besætningen bugseres til stranden eller stille vand. Det er vigtigt, at linen er nem at afbryde, og at den flyder, så den nemt fanges.

Pagajen skal fastgøres til kajakken

Hvis du kæntrer, er det nemt for din pagaj at flyde væk, og det kan være svært at fange. Fastgør din pagaj med en snor monteret med en karabinhage til kajakkens dæklinjer på fordækket. Det kan også være en idé at have en reservepagaj med, hvis nogen mister deres pagaj eller den simpelthen går i stykker og ikke kan bruges. Uden en pagaj er du meget udsat for elementerne.