Hvis du nogensinde har lejet en kajak, ved du sikkert, hvordan et ror fungerer. Du styrer med fødderne, trykker på højre pedal, når du vil dreje til højre og omvendt. Nogle føler sig mere sikre med et ror, andre finder det mest i vejen og foretrækker at styre med pagajen. Jeg plejer at bede begyndere om at folde roret op, når de padler for første gang. Dels fordi det bliver en ting mindre at tænke på, hvilket kan være rart i starten. Men også fordi det er godt at lære at håndtere kajakken hjælpsomt, hvis roret går i stykker.

Hvad sker der egentlig, når roret bruges?

Udover at styre, forhindrer roret også, at kajakken driver til siden. Roret og alt det, der stikker ud fra undersiden af ​​en båd – køl, midterbord, bjælker og forskellige typer finner – deler en fælles betegnelse. Man taler normalt om bådens sideplan .

På for eksempel en sejlbåd består sideplanet af ror, plus køl eller midterbræt; på et vikingeskib af rorpinden plus den lange køl, der løber langs skroget, og på et surfbræt af den lille finne bagerst.

På en kajak er sideplanet usædvanligt lille, uanset om det har ror eller ror. Dette medfører nogle ulemper, men også mange fordele. Ulempen er, at kajakker er ret følsomme over for sidevind. Fordelene er mange: du kan navigere på meget lavt vand, vægten reduceres, kajakken bliver lettere at håndtere både i søen og på land, på stranden og på anløbsbroen, for ikke at tale om hvornår den skal på bilens tag.

Som de fleste ved, er roret altid et sted bagerst i en kajak. Og det er der en grund til. Både har godt greb foran og dårligt greb bagtil. Det er næsten altid agterstavnen, der er svær at styre, når båden ikke går, hvor man vil. Den turbulens, der dannes under agterstavnen, når båden bevæger sig fremad, får agterstavnen til at skride denne vej, og at mens stævnen er forholdsvis stille. Med roret bagved reduceres afdriften, når vinden kommer fra siden. Derudover holder agterstavnen sig pænt på plads, når vinden kommer bagfra.

Nogle kajakker, såsom surfski, har et fast ror på undersiden et stykke ind fra agterstavnen. Sådan et ror kan ikke foldes op. Det er en mere effektiv placering i høje bølger, da et ror, der sidder bagerst, risikerer at blive ophængt i luften, mens kajakken surfer frem på bølgetoppen. På den anden side bliver den selvfølgelig følsom på lavt vand, for ikke at nævne ved håndtering på land. I vores svenske farvande padler de fleste mennesker, også dem i havkajakker, oftere blandt sten på lavt vand end i høje bølger ude på havet, og derfor er folderor bagpå de mest almindelige. Et af pointerne ved havpadling er, at du kommer til steder, hvor større både ikke vovede. Du kan finde dine egne donutsteder, som få andre har adgang til. Og skulle folderoret tilfældigvis ramme en sten, foldes det bare sammen, i modsætning til et, der er fastgjort nedenunder.

Hvis du har prøvet at padle med et ror, har du sikkert lagt mærke til, hvordan kajakken bremser, når du ved et uheld trykker for hårdt på pedalen. Vi har nok alle begået fejlen: Roret går nærmest sidelæns, og det, der skulle have været et sving, bliver i stedet til en kraftig deceleration. Det er vigtigt at styre forsigtigt, som når du skifter vognbane på en motorvej: du glider i stedet for at svinge over i den anden vognbane. Som min køreskolelærer plejede at sige: forestil dig, at du har et æg mellem din fod og pedalen! Skal du lave et rigtig skarpt sving, skal du som regel hjælpe med pagajen.

Ror passer ikke til alle kajakker. De fungerer bedst på lange, hurtige kajakker, gerne med en lige køllinje fra stævn til agterstavn. Hvis køllinjen i stedet er bananformet, som på mange såkaldte britiske havkajakker, passer en foldekøl bedre. Styringen foregår så i stedet med pagajen og kroppen. Et ror på sådan en kajak ville også knap nå ned til vandet, i hvert fald hvis det er bagerst. En bananformet kajak er derimod nem at vende og trives i høje bølger.

Men hvis du vil "spise sømil" og komme hurtigt frem, bør du vælge en rokajak!