Arctic Sea Kayak Ramble

Langs den barske norske kyst, lige nord for Lofoten, ligger Vesterålens skærgård. Amtet, amtet, hedder Nordland. En af de større øer i denne øgruppe hedder Andöya, kendt som udgangspunktet for hvalsafari ud i Nordatlanten. Naturen er mildest talt storslået. Terrænet er nærmest som et vildt alpelandskab med høje bjerge, der styrter stejlt ned i havet afvekslende med lave øer med sandstrande. Lige uden for Andöya ligger Tindsöya. Her i en afsondret bugt ligger Skipnes, en affolket fiskerby med en lukket lille fiskerifabrik. Med Skipnes som base blev der her årligt arrangeret et møde for kajakroere fra hele verden; Arctic Sea Kayak Ramble. Og her kom en gruppe entusiastiske søpadlere fra Brunnsvikens kanoklub i Stockholm.

Basen for Arctic Sea Kayak Ramble, den affolkede fiskerlandsby Skipnes på Tindsöya i Nordland Amt i det nordligste Norge. I solskin ser det virkelig idyllisk ud. Men ingen fiskerbåde lander længere ved kajen.

Eksotisk og spændende for sønderjyder

Med en fuldt lastet kano på slæb kommer vi til at opleve, hvor stort, i hvert fald aflangt, vores land er. Vi tror, ​​vi er der, når vi når Narvik. Men den smalle landevej, der tager uendeligt mange sving herfra, snor sig rundt om bjergene på den ene side og havet på den anden længere op mod Vesterålen, ser aldrig ud til at tage ende. Vores mål er Kråkberget, en mole i en fjord omgivet af høje fjelde. Det småregner og blæser kraftigt. Herfra skal vi næste dag padle knap en kilometer ud til Tindsöya. Vi sidder på hug i vores telte, godt forankret i reb mod vinden. Da vi padler ud til slutdestinationen er vinden lagt lidt af, men regn og pauser afløser hinanden. En følgebåd tager vores bagage. Det er juli måned, fuld sommer i Stockholm, men her er vi langt nord for polarcirklen i næsten arktiske forhold med temperaturer på 10-14 grader. Der er hyppige pauser, men daglige regnbyger afløses af sne- eller haglbyger. Vinden er konstant frisk skiftevis med kuling. For os er det eksotisk og spændende, for de lokale padlere hverdagsmad.

Atlanterhavets bølger bliver høje

Omkring hundrede padlere samles ved havnebugten. Deltagerne kommer fra mange forskellige lande, primært europæere, men også fra andre kontinenter. En lang dagstur venter os. Og vi kommer til at mærke Atlanterhavets bølger. Men de første timer er bedragerisk rolige. Ved bredden af ​​den lille ø Sandholmen ligger masser af farverige kajakker trukket op, når vi hviler. Det giver et festligt indtryk. Folk er glade, begejstrede og velklædte. Vi kommer ud på den brede, åbne Börröyfjord. Heldigvis, balancen taget i betragtning, vil dette være modvindspadling på en lige vestlig bane. For pludselig rejser dønningerne sig som en stejl mur foran os. I bølgedalene er udsigten ikke-eksisterende, på de betagende bølgetoppe ser hele Nordatlanten ud til at ligge foran os. En gyngende følgebåd opfanger dem, der kæntrer. Vi runder det stejle højfjeld Tinden og slapper af, når vi slipper for de værste bølger. Når de er i land, pakker flere padlere sammen og forlader arrangementet tidligt. Det var simpelthen for meget og for svært for nogle deltagere.

Hvil i vindens læ, inden vi begiver os ud i Börröyfjorden. Masser af farverige kajakker er anlagt på den lille ø Sandholmen.

I det vilde rige

Det er ikke kun landskabet omkring os, der er vildt. Vi er virkelig i det vilde rige. Dyrelivet er rigt repræsenteret. Snesevis af havørne, ofte i par, sejler højt over os og langs bjergsiderne. De nordiske papegøjer, Lundefuglene, dykker overraskende frygtløst efter mad kun få meter fra kajakkerne. De kommer med små fisk hængende fra deres farverige næb og ser os med deres skelende venlige øjne. Et marsvin springer langt lige foran vores buer. Vandet er rigt på hvaler, men vi ser desværre ingen.

Tindens handelsbod og posthus

Nedenfor bjerget huker Tinden et par hvidmalede huse. Her er der handelsbod samt posthus. Handelsman, 85 år ung, vinker os ivrigt ind til et besøg, mens vi padler forbi. Han er en kendt profil i området. Hvis du vil handle, lægger du penge i det åbne kasseapparat og skifter selv pengene. For en næsten symbolsk sum bydes på vafler, mens købmanden fortæller historier. Fra en speciel fryser viser han nogle dybfrosne trofæer; en sæl, en havørn og et juletræ.

Et russisk skibbrud og varmt tøj

En tur for os over den svajende åbne Börröyfjord til Skogsöya. På tilbagevejen passerer vi vraget af et russisk krigsskib, der ligger på hovedet ved siden af ​​et skær. På siden har lokale jokere lavet en mini-ubåd af store sten, der siges at have sænket skibet. En uge med intensiv havpaddling afsluttes med det uofficielle verdensmesterskab i maraton for havkajakker . Nogle klubkammerater rejser sig. Vi ældre padlere afholder os. Banen er for udsat, den løber delvist på åbent hav og føles for risikabel. Og unødigt lang. I stedet padler vi i roligt tempo tilbage til Kråkberget, nyder den fantastiske landskabs- og naturoplevelse og tager de øvrige deltagere med til et hotel i Sortland, som er det nærmeste kommunecenter. Fælles banket med præmieoverrækkelse. Og varme lokaler. For første gang i en uge kan vi efter et varmt brusebad tage rigtig tørt tøj på. Og vi undgår den eneste fungerende bruser, med iskoldt fjordvand, ved Skipnes.