Ror eller pagaj - et almindeligt og ikke sjældent inficeret diskussionsemne i padlekredse. Både erfarne padlere og begyndere kan bruge enten en padlekajak eller en rorkajak - der er ikke noget 'korrekt' eller 'mere professionelt', selvom det kan virke sådan, når man hører folk debattere sagen. Men de opfylder, i det mindste delvist, forskellige funktioner og fungerer på lidt forskellige måder. Her er et forsøg på at sortere forskellene.

Kort sagt styrer du med roret og holder kursen med årerne (det er ikke helt rigtigt, men næsten!). At nogle kajakker har ror, og andre har ror, skyldes i høj grad formen på skroget:
lang og lige køllinje – ror; buet, bananformet køllinje – køl.

Vil du padle hurtigt? Vælg ror!

Der er to kategorier af kajakker, hvor ror er mest almindelige: begynder kajakker til leje og racerkajakker (som virkelig IKKE er for begyndere. Selv Gert Fredriksson siges at have kæntret første gang han sad i en kapsejladskajak). Den lange, lige bund af en racerkajak gør den hurtig (tænk på OL). Den bryder sig dog ikke om høje bølger, og den er svær at vende, fordi vandlinjen bliver meget lang. Kajakken har jo kontakt med vandet lige fra spidsen og hele vejen til bagenden. Det bliver så at sige "meget kajak", der skal vendes rundt i vandet, når man vender. For at lette svinget er der placeret et ror.

En karakteristisk formet kajak har et bananformet skrog og har en meget kortere vandlinje (stævn og agterstavn ender i luften). Det betyder, at den ikke bliver lige så hurtig som en konkurrencekajak, men til gengæld er den meget nemmere at vende (man vender med pagajen eller kroppen eller begge dele). Den trives også i høje bølger. Ja, du vil blive overrasket over, hvor høje bølger de faktisk kan klare! Denne type kaldes ofte en britisk kajak el havkajak .

Så let at svinge. Det kan dog nogle gange være besværligt at holde lige kurs, og det er da man bruger skovlen. Så du har ikke skædden at gynge med, men at padle lige med den!

Hvordan skal du så bruge skeen?

Du kan gøre som jeg gjorde i starten: Hvis jeg havde svært ved at padle lige, sænkede jeg pagajen, hvis jeg ville lave et skarpt sving, trak jeg den op.

Skedda: udnyt vinden!

Men skæddas egentlige finesse er at kunne bruge vinden, eller måske rettere vindretningen, til sin egen fordel. Og her er tre meget enkle tips:

+ Hvis du padler mod vinden: ingen skade sket
+ Hvis du padler med vinden (dvs. vinden bagfra): fuld udblæsning
+ Hvis du padler med vinden fra siden: halvt skubbet

Dette er virkelig alt hvad du behøver at vide!

Alle både, der sejler fremad gennem vandet, har én ting til fælles: de har godt greb foran og dårligt greb bagtil. Når båden glider frem i vandet, dannes der turbulens under agterstavnen, som får den til at skride den og den vej, mens stævnen er stort set stille. Dette gælder alle både, fra kajakker og canadiere til olietankere, og egentlig alt derimellem. Dette er også grunden til, at roret sidder bagerst på både og ikke foran.

Hvis vi tager det i rækkefølge:

Forestil dig, at du padler direkte mod vinden . Så har du som regel brug for har ingen skade overhovedet . For selvom hækken er lidt sjusket, så holder modvinden hækken på plads – noget.

Men padler du væk fra vinden , altså med vinden i ryggen, er det klogest at gøre det fold skeen helt ned , i hvert fald hvis den frisker lidt op. For hvis du ender det mindste skævt, vil vinden gerne have fat i din agterstavn - som har et dårligt greb - så den glider mere og mere væk fra vinden. Til sidst ligger man med store bølger lige ind fra siden. Men har man hele nøglen nede, så "låser" man agterstavnen i vandet, og så holder agterstavnen sig fint, hvor den skal.

Nogle gange skal man krydse en fjord med hård vind fra siden, om man vil eller ej. Forestil dig nu, at du prøver uden en ridse. Som sagt: godt greb i stævnen, dårligt i agterstavnen. Og du har sikkert allerede fundet ud af, hvad der sker: vinden griber selvfølgelig agterstavnen og skubber den væk fra vinden, og ret hurtigt ligger du med næsen rettet lige ind i vinden, uanset hvor meget du kæmper imod den .

Det er noget, der påvirker mange typer både, og der er en betegnelse for det: de siger, at båden er grådig. Den vil "love" - ​​hvormed det betyder, at den vil lægge sig med næsen mod vinden.

Forestil dig nu det modsatte: du padler ud med hele pagajen nede. Som sagt: med hele spaden foldet ned "låser" man agterstavnen i vandet. Det betyder, at du nu pludselig for usædvanlighedens skyld har bedre fat i agterstavnen end i stævnen. Så sker der selvfølgelig det modsatte: Vinden vil i stedet have fat i stævnen og skubber den væk fra vinden, som den lige gjorde med agterstavnen.

Altså: vil du krydse en fjord med hård sidevind - træk håndtaget halvt tilbage. Så kommer du lige over.

Dette er de omtrentlige grundlæggende. At jeg skriver omtrentlig er fordi både opfører sig anderledes, kajakker er individer. Du skal prøve dig lidt frem for at se, hvad der virker med netop din kajak. Prøv også at padle vinklet ind i vinden eller vinklet væk fra vinden - du vil hurtigt bemærke nogenlunde, hvor meget nøgle du har brug for.

Men hvis du kun har de tre grundlæggende ting med dig, så kan du klare de fleste situationer, du kan komme i. Og så tør man gå ud i ret hårdt vejr i kajak.

Lige kølline eller hjælpesejl - vælg ror!

Men roning så? Nå, du kan også have et ror på en havkajak. Men hvis kajakkens kølline er for bøjet, nytter et ror ikke meget – sidder det bagerst, når det knap ned til vandet. På rigtig lange kajakker derimod, såsom oceanracere, surfski og lignende, er ror nærmest nødvendigt for at kunne dreje. Og hvis du konkurrerer på fladt vand, gælder det kun ror. Vil du padle med hjælpesejl, bør du også vælge en rokajak.

Med et ror kan du lægge mere energi i selve fremadpadlingen, fordi du ikke behøver bruge pagajen til styring. Pas dog på ikke at trykke for hårdt på pedalerne og vinkle roret for meget. Så bremser den mere, end den styrer. Tænk på at skifte vognbane på en motorvej: du drejer ikke, men glider over, næsten uden at dreje på rattet.

Roret giver dig mulighed for at koncentrere dig om at padle fremad, hurtigt. Skædden tvinger dig derimod til at blive en mere teknisk padler. Du vil snart lære forskellige styrebevægelser, kantning, modspil osv. Padlere, der vil lege i bølgerne - rulle ( lave eskimo-sving ), surfe og rock jump - kan lide at vælge udskridninger, ofte (men ikke altid) i kombination med Grønlandspagaj .

Vil du dog have en olympisk medalje - sats på roning!